Onsdag 4. juli
Dette år gad jeg ikke at klippe mig selv, da jeg var blevet det for et par uger siden. Derfor besluttede jeg at afblege det i stedet. Det gik som det gik, og det så meget fjollet ud. Desværre passede det ikke med mit Hetfield-skæg, så jeg røg allerede dagen efter over i en almindelig skovsnegl.
Kakkmaddafakka – Avalon 17.30
Sammen med Lau og Sarah så jeg dette fantastisk energiske band, der mest af alt mindede om en gruppe gymnasieelever der gav den gas. En utroligt smittende energi, fællessang og bare god stemning. Nok et af årets bedste oplevelser.
Se Kakkmaddafakka på Avalon på åbningsdagen
St. Vincent – Arena 20.30
Med Lau og Sarah. Virkelig flot koreograferet koncert med stærkt udtryk. Men lidt for meget pop.
Eminem – Orange 22.30
Ved pælen med alle folk. Så fik man da set ham. Mange hits og kvindelig gæstesanger tog både Rihannas, Didos og de andres stykker, når der var brug
for det. Men altså… Det er ikke lige mig.
Nine Inch Nails – Arena 00.30
Klokken var 00.30 og Mikael og jeg er ved at være gamle. Han faldt i hvert fald i søvn stående allerede 10 minutter ind i koncerten. Jeg er heller ikke så vild med NIN, men det så meget ud som om han lever sig ind i sangene. Lidende og alene badet i et håndholdt spotlight fra scenen så man han synge sig igennem en håndfuld sange inden vi gik hjemad.
Torsdag 5. juli
Svenskerdag – men det er efterhånden meget lig de andre dage – altså bortset fra at tømmermændene dagen efter er ekstra onde. Vi drak gode øl, Bloody Marys og dårlige øl inden vi smuttede ud på pladsen.
Nåede ikke hverken Turbolens eller Black Star, men fik da overtalt folk til at komme med ud til
First Aid Kit – Orange 16.00
Jeg kan ikke huske hvem jeg så koncerten med – bortset fra hele trioen Baby In Vain, der også havde fået en plads i bageste pit til venstre for scenen. Jeg tror ikke de var imponerede over mit outfit, men jeg var heller ikke alt for rock n’ roll den dag :-).
Derefter gik jeg vist lidt rundt med Mikael inden jeg hoppede i forreste pit med armbånd til
Interpol – Orange 19.00
Ærgerligt at ingen andre elsker Interpol, for jeg var i hvert fald alene oppe foran til koncerten. Mener de andre gik over og så Nelson Can, da jeg gik ind foran, som jeg så desværre gik glip af. Interpol spillede ikke deres bedste koncert, men mørk musik, højt solskin og en for stor scene har ikke gjort forholdene bedre for dem, og så lyder deres nye sang ‘Rover’ ikke særlig god. Anyway, det var et af de to bands jeg bare måtte se i år, så jeg så dem, sang med og så spillede de ‘Rest My Chemistry’. Yeah!
Jeg er endda med på optagelsen af The Rover. Ved 47 sekunder kaster jeg en plastickop med vand ind til vagterne foran Orange (ikke på Interpol). The Rover med Interpol på Roskilde
Bagefter skulle jeg nok have gået over til Stone Sour med nogle andre, men jeg tror jeg bare hang ud og drak nogle fadøl, fik lidt at spise og endte foran pælen til næste act sammen med de andre. Mener at Jeppe, Jesper og nogle andre var til Stone Sour.
Bruno Mars – Orange 22.00
Jeg har nok drukket lidt mere end jeg troede, for jeg kan ikke huske meget af koncerten. Det, der står tilbage er ‘spillede han Grenade eller ej?’ og en følelse af, at koncerten var bedre end Eminem dagen før.
Oh Sees – Pavilion 00.00
Jesper og jeg gik over til Oh Sees – muligvis flere – og jeg husker det som om det faktisk var meget fed rock, men heller ikke her kan jeg huske nogle detaljer. Damn.
Nephew – Orange 01.00
Jeg endte bare med at cruise forbi Nephew og bekræftede mig selv i at det ikke var noget jeg gad at høre. Deres hits har ikke holdt tidens tand og det nye er ret kedeligt. Jeg smuttede derfor hjem og det mener jeg også de andre gjorde. Jeg kunne have set My Bloody Valentine, men tror ikke jeg orkede efter alt for mange øl.
Fredag 6. juli
Det var lidt dagen derpå. Lidt mere ondt end normalt og behov for panodiler asap. Droppede Dead Cross kl. 15, som eller skulle have været en kvik-op koncert, men ville hellere stene i Jespers have.
Endte med at smutte op mod pladsen ved 16-tiden og direkte over mod Beer Barn og høre
Benal – Arena 16.00
Dem der synes Benal er fede havde en god koncert. Jeg synes de var fede i starten, men de er blevet mere poppede og jeg er ikke en hund efter fede tekster, så det prellede lidt af på mig. Stod i stedet i Beer Barn og forsøgte at holde mig i skyggen og drikke en Copenhagen NEIPA fra Jacobsen. Ikke dårlig.
Hvad – Gloria 18.00
På vejen over til noget at spise smuttede Mikael, Jannie og jeg ind på Gloria og så 15 minutter af et eksperimenterende rave med billeder af holocaust eller noget i den stil. Det bliver man lidt træt af, så vi drak flere øl.
Fleet Foxes – Arena 19.00
Der var en opsplitning mellem dem, der gerne ville høre Minds of 99 og dem der ville høre FF, og jeg var klart på FF-holdet. Det var dog en lidt for laid-back skovhugger-folk-koncert med for meget folk og for lidt skovhugger. De spillede dog ‘Mykonos’ som er et uforligneligt nummer og ‘Fool’s Errand’ fra den seneste plade. De kunne nok trænge til at bryde en smule med deres stil, der mest af alt virker som en pladerille, der bare bliver dybere og dybere for dem og sværere at komme ud af.
Nick Cave & The Bad Seeds – Orange 22.00
Herefter var der lidt tid til spisning (sikkert) og ølhentning inden årets hovednavn skulle gå på. Jeg mødte Pia ovre ved Beer Barn tidligere på dagen og så koncerten med hende og de andre sædvanlige fæller ved pælen, men vi besluttede os for at gå tættere på, da der var ret store huller i crowden.
I dag er jeg stadig ærgerlig over jeg ikke fik armbånd til pitten sammen med nogle andre, for det ville virkelig have været fedt at være inde foran. Han er god til at underholde de allerforreste og med hans setliste er det svært at hive folk med der står mere end 50 meter væk. Det skulle jeg have gjort. Virkelig. Men han spillede en god koncert. Jeg havde bare set det samme tilbage i oktober på Royal Arena, så det…
David Byrne – Arena 00.00
Så var det jo at vælge mellem David Byrne og Four Tet men med mine venner er der ikke så meget valg. Ingen elsker ambient electro. Byrne havde valgt at have sit orkester helt mobilt på scenen, så alle kunne bevæge sig frit med deres instrumenter – selv trommeslageren, der havde to trommer han gik rundt med. Det var ret sjovt at se.
Massive Attack – Orange 01.00
Jeg mener vi sad nogle stykker ned til denne koncert. Eller jeg sad ned og stenede ved pælen mens Pia, Mikael, Jannie og sikkert nogle andre stod op. Jeg husker tydeligt den meget tunge bas, der gik lige i kroppen, men det stenede, slæbende beat var ikke helt det, jeg havde brug for på det tidspunkt, så jeg mener vi gik efter 4-5 numre.
Baby In Vain – Pavilion 02.15
Over til Babyernes telt og ventede på de kom. Desværre er deres nyeste album en blandet støjpunk fornøjelse og det er ikke på den gode måde. Mikael og Jannie var med derovre men endte med at gå efter et par numre. Pia holdt ud hele koncerten, der var fin, men med lidt problemer under ‘For Whom The Bell Tools’ med guitaren. De spillede dog videre og var i det hele taget gode. De manglede at spille Corny#1, der er deres bedste. Herefter var det bare hjem i seng.
Kort film med Baby In Vain RF 2018
Lørdag 7. juli
Så er vi tilbage på sadlen, til sidste dag. Kunne mærke at Mikael ikke var i Roskildehumør så meget mere, så det blev mig alene der gik over til Jesper hvorefter Jannie dukkede op og vi drak Bloody Marys igen. Jeg gik glip af det første, jeg gerne ville have set, Albert Hammond Jr., men det gjorde ikke så meget.
I stedet gik vi op til
C.V. Jørgensen – Arena 16.30
Der åbenbart havde samlet 30.000 mennesker foran Arena. Det var aaaaalt for mange, så vi gik i Beer Barn igen og hørte det derfra. Det var stille og roligt og meget tilbagelænet. Ikke noget med det ganske lille band, Louie eller Costa Del Sol. Boring…
Peter Sommer – Orange 18.00
Oppe foran Orange var samlet en del mennesker, men stadig meget rum mellem folk. Sommers sange fra den nye plade var virkelig gode og han holdt sig meget til de rockede af dem, som han har lavet i samarbejde med Tiggerne, og holdt sig så fra dem han havde lavet med andre. Det var en ret god koncert lige indtil Mikael, Jannie og jeg gik ned til VETO omkring kl. 19, hvorefter Sommer blev meget stenet med ‘Sang til Bo’.
VETO – Arena 19.00
Stenet var også det rette ord for VETO, der har mistet meget af den pondus og nerve der gjorde dem fantastiske i midt-nullerne og frem til efter udgivelsen af Crushing Digits. De gamle numre elsker de ikke mere og de nye swinger ikke rigtig live. Og det er så ikke helt korrekt. ‘A Pit’ fungerer godt og det samme gør ’16 Colors’. Desuden spillede de ‘Cannibal’ som jo er et af deres fedeste numre. Men de ar bare ikke rigtig relevante mere. Rocken er jo død for tiden.
Dua Lipa – Orange 20.00
Så vi svingede lige forbi for at se giraffen fra UK. Hun er smuk og energisk, men hvad fanden laver hun på Roskilde…?
Scour – Pavilion 20.15
Mikael hev mig i stedet hen sammen med Jannie og Jesper og så Phil Anselmo i forgrunden for Scour. Vi nåede lige de sidste 4 numre, hvoraf to var Panteranumre. Jeg kendte dem ikke, men metal passede fint ovenpå Dua Lipa.
Sigrid – Avalon 21.30
Så Bayerne og jeg gik så over til Sigrid, der var Jannies påfund. En norsk sangfugl i stil med MØ, bare uden DJs. Det var en fest og meget opløftende. I det hele taget var lørdag en ret god dag på festivalen. Da hun var færdig var vi det næsten også. Det var kun aftenens hovedafslutter vi manglede og åbenbart er Gorillaz kæmpestore. Not.
Gorillaz – Orange 23.00
Det var da meget fedt, men altså ikke sådan rigtig en vinder, synes jeg. Og så endte det hele jo med at Del The Funky Homosapian styrtede ud over scenekanten. Enten fordi han havde både solbriller og hoodieen nede i ansigten, eller også fordi han havde røget sig helt skæv. Det sluttde i hvert fald brat med at Damon Albarn måtte sige tak for i aften lige efter ‘Clint Eastwood’ var blevet afbrudt.
Jeg ville gerne have set Slydigs – Pavilion 00.15, men hørte kun 1 minut, tog mig sammen, tog hjem og pakkede mine ting og tog toget hjem omkring 02.15, så jeg kunne tage tømmermændene i Hvidovre om søndagen.
Alt i alt er RF den fedeste festival, men musikken har flyttet sig fra mig og jeg får ikke længere – i hvert fald ikke i år – nogen kuldegysende superoplevelse. Det bedste ender nok med Kakkmaddafakka, Nick Cave og… ja det var det.
Men jeg kommer igen til næste år, hvor der forhåbentlig er bedre navne. (Det siger man jo hvert år).