Categories
No category

JCVD

JCVD er ikke et nyt digitalt format eller kameraproducent. Det er titlen på den film jeg var inde og se i går med Anders. Hvis du ikke vil vide, hvad den handler om, så stop bare med at læse.

JCVD filmplakat

Jean-Claude Van Damme har hovedrollen og spiller sig selv som falleret actionskuespiller, der ligger i retssag om forældremyndigheden over sin datter. Under en tur til Belgien, hvor han på det lokale posthus skal have overført penge til sine advokater i USA, finder han ud af, at han er gået fallit og at ramler for ham. Det bliver ikke bedre af, at posthuset bliver overtaget af røvere, der holder ham gidsel sammen med resten af kunderne og derefter overfor politiets negotiator tvinger JCVD til at fremstå som hovedmanden bag kuppet.

Han tvinges til at tage sit liv op til revision under gidseltagningen og det hele ender med, at røverne dør og JCVD sendes i fængel for uretmæssigt at have tiltvunget sig 460.000 dollars som en del af gidselforhandlingerne.

Plottet er ok, og det er sjovt at se JCVD i en meget uvant karakterrolle. Han spiller den godt, og der er også et par sidehistorier, der gør filmen sjov. Såsom, at JCVD ikke får hovedrollen i en ny actionfilm, fordi producerne har valgt Steven Seagal i stedet, idet han indvilger i at klippe sin hestehale af i filmen :-)

Men, men, men. Filmen er sjusket fortalt med sin opbygning af flashbacks, der varer alt for længe efter man har fattet pointerne og der er simpelthen ikke nok kød på historien om gidseldramaet, der varer hovedparten af filmens 93 minutter.

Ergo: filmen er til tider interessant og sjov at se, og den overlever kun fordi den er så skæv i sit valg af JCVD som karakterskuespiller, men det er ikke nok til at holde halvanden time og man ender derfor med at kede sig en smule. Tre stjerner.

Leave a Reply